En hjælp til at finde og styrke dine selvhelbredende kræfter

Traumeforløsning SE​

HVEM ER PETER A. LEVINE

​Peter Levine er amerikaner, født i 1942. Han har arbejdet med stress og traumer i 35 år, dels som konsulent for NASA, dels på hospitaler og smerteklinikker. Han har en Ph.d. både i medicinsk biofysik og i psykologi. Han har studeret hvordan dyr reagerer på truende og farlige situationer, især hvordan de undgår at få traumer. Han har været optaget af at finde ud af, om vi mennesker kan lære at forløse traumer, ved at se på hvordan dyrene gør. Han har fundet ud af at den del af vores nervesystem der tager sig af vores overlevelse, det autonome nervesystem, fungerer på samme måde som i dyr. Men pga. vores mere udviklede tænkende hjerne, er vi i stand til at hæmme nogle af de instinktive reaktioner, der bringer dyrenes nervesystem tilbage i balance. Han har udviklet en teknik, der gør det muligt for mennesker, at forløse selv gamle traumer.

peter_21

HVAD ER ET TRAUME


Ifølge Peter Levine er et traume et fysiologisk problem. Energi, mobiliseret af vores autonome nervesystem for at overleve, er ikke succesrigt blevet brugt til sit formål, og organismen har ikke haft mulighed for at forløse energien, der derfor stadig er i kroppen. Det er således ikke oplevelsen som sådan, der skaber traumet, men den stadig uforløste energi, der blev mobiliseret for at overleve denne.

Det autonome nervesystem er den automatiske eller selvstyrende del af vores nervesystem. Det varetager funktioner, det er hensigtsmæssigt fungerer uden om vores bevidste indblanding, bl.a. vores alarmberedskab. Men også funktioner som puls, åndedræt, hjerteslag, temperatur regulering og fordøjelse.

Vores autonome nervesystem består af 2 dele, der normalt fungerer i en vekselvirkning. Den sympatiske del, der mobiliserer energi til at kæmpe eller flygte, når vi føler os truet. Det er også denne del, der er aktiv når vi bliver ivrige, begejstrede eller ophidsede. Den fungerer i vekselvirkning med den parasympatiske del, der sørger for at vi slapper af og falder til ro igen. Vi lever altså dagligt i denne vekselvirkning, eller pendulering, mellem sympatisk aktivering og parasympatisk regenerering. Der findes mange grader af aktivering af vores alarmberedskab, ligesom der findes mange grader af ophidselse eller begejstring -det er et spørgsmål om hvor meget energi der mobiliseres.


Et sundt fungerende nervesystem er i stand til at give slip på energien igen, og vende tilbage til sin normale tilstand. Det kan sammenlignes med vores muskler. De spænder for at udføre et arbejde og skal så helst give slip og vende tilbage til normaltilstanden. Hvis vi kommer i en situation, hvor det ikke sker, medfører det smerter og problemer. På samme måde er det med vores nervesystem; hvis det ikke får forløst den mobiliserede energi, bliver det mindre og mindre fleksibelt, dvs. der skal mindre og mindre aktivering til at overstimulere det og det bliver sværere og sværere at give slip igen.

I farlige eller overvældende situationer, hvor det ikke er muligt at kæmpe eller flygte, har nervesystemet en tredje mulighed -det kan stivne. Man taler om ”at blive lammet af skræk”. Det kan ske enten delvist, eller totalt og består af både en sympatisk og en parasympatisk aktivering samtidig. Svarende til at man har speederen i bund på en bil og samtidig holder den stille med bremsen. Det er denne tilstand der får nervesystemet til at miste sin fleksibilitet. Og selvom det udadtil ser ud som om personen er rolig, er nervesystemet på et meget hårdt indre arbejde. Dette er mekanismen i et traume. Forløses denne energi ikke forholdsvis hurtigt, kan det føre til forskellige funktionsforstyrrelser i kroppen.

SYMPTOMER PÅ TRAUMER


Jeg har valgt at citere hele den følgende tekst fra Peter Levine’s bog ”Væk tigeren”, der findes en tilsvarende liste i hans bog ”helbredelse af traumer”udtrygt og oversat på en lidt anden måde.

Side 140-143

”Nervesystemet kompenserer for at være i denne tilstand af selvforstærkende ophidselse ved at sætte en kæde af tilpasninger i gang, som i sidste instans binder og organiserer energien i ”symptomer”. Disse tilpasninger fungerer som sikkerhedsventil for nervesystemet. De første symptomer på traumer viser sig som regel kort efter de begivenheder, som frembragte dem. Andre kommer til i tidens løb.”
”eftersom hvert enkel individs oplevelse er enestående, ville det være en uoverkommelig opgave at samle en fuldstændig liste over alle kendte symptomer på traumer. Ikke desto mindre er der symptomer som er tegn på traumer fordi de er fælles for de fleste traumatiserede mennesker. På trods af de enormt mange forskellige muligheder, som nervesystemet råder over, ser det ud til at foretrække visse symptomer frem for andre. Nogle traumatiske symptomer har en generel tendens til at vise sig før andre.”

  • Stærk affekt
  • Sammentrækning
  • Spaltning (inklusive benægtelse)
  • Følelse af hjælpeløshed


​Andre tidlige symptomer, der begynder at vise sig samtidig med eller kort tid efter de nævnte, er:

  • Hyperårvågenhed (at være på vagt hele tiden
  • Påtrængende billeder eller erindringsglimt
  • Ekstrem følsomhed over for lys eller lyd
  • Hyperaktivitet
  • Overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed
  • Mareridt og angst om natten
  • Pludselige humørsvingninger: for eksempel raseriudbrud eller amok, skam
  • Formindsket evne til at klare stress (bliver let og ofte helt udstresset)
  • Søvnbesvær


Adskillige af de ovennævnte symptomer kan også vise sig både i den efterfølgende udviklingsfase og i den sidste. Listen tjener ikke et diagnostisk formål. Det er en vejledning, som kan hjælpe dig med at få en følelse af, hvordan de traumatiske symptomer ter sig.
De symptomer, der generelt viser sig i næste udviklingsfase, omfatter:

  • Panikanfald, angst og fobier
  • Tanketomhed eller svimmelhed
  • Overdrevne forskrækkethedsreaktioner
  • Ekstrem overfølsomhed over for lys og lyd
  • Hyperaktivitet
  • Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
  • Mareridt og angst om natten
  • Undvigende adfærd (går uden om bestemte omstændigheder)
  • Tiltrækning til farlige situationer
  • Hyppig gråd
  • Pludselige humørsving: for eksempel raseriudbrud eller amok, skam
  • Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
  • Hukommelsestab og glemsomhed
  • Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
  • Angst for at dø, blive sindssyg eller få livet afkortet
  • Formindsket evne til at klare stress (bliver let og ofte udstresset)
  • Søvnbesvær


Den sidste gruppe af symptomer er dem , som det generelt tager længere tid at udvikle. I de fleste tilfælde er nogle af de førstnævnte symptomer gået forud for dem. Du har måske lagt mærke til af nogle af symptomerne optræder på alle tre lister. Der er ikke nogen forhåndsregel for, hvilke symptom organismen vælger at inddrage eller hvornår den vælger at benytte sig af det. Husk at ingen af disse lister på nogen måde er fuldstændig. De symptomer, der generelt udvikler sig til sidst, er:

  • Overdreven generthed
  • Dæmpede eller afsvækkede følelsesreaktioner
  • Manglende evne til at forpligte sig
  • Kronisk udmattelse og en meget lav fysisk energi
  • Problemer med immunsystemet og bestemte problemer med de endokrine kirtler som for eksempel manglende funktion i skjoldbruskkirtlen
  • Paykosomatiske sygdomme, navnlig hovedpine, nakke- og rygproblemer, astma, fordøjelsesproblemer, spastisk tyktarm og alvorligt præmenstruelt syndrom
  • Depression og følelsen af nært forestående dommedag
  • Følelser af afsondring, fremmedgørelse og isolation- ”levende begravelse”
  • Svækket interesse i livet
  • Angst for at dø, blive sindssyg eller få livet afkortet
  • Hyppig gråd
  • Hyppige humørsving, for eksempel raseriudbrud eller amok, skam
  • Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
  • Hukommelsestab og glemsomhed
  • Følelse af hjælpeløshed og tilsvarende adfærd
  • Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
  • Søvnbesvær
  • Formindsket evne til at klare stress og læggeplaner


Selvfølgelig skyldes alle disse symptomer ikke udelukkende traumer, og det er heller ikke sådan, at alle, der udviser et eller flere af disse symptomer, lider under et traume.

HVORDAN KAN TRAUMER FORLØSES? PETER LEVINE’S METODE

​Når et dyr har fået et chok vil det holde sig i ro, indtil aktiveringen i nervesystemet begynder at give slip. Så ryster det sig, så den aktiverede energi forløses, og er klar til at fortsætte.

Hvis denne proces forstyrres vil det tage længere tid inden nervesystemet kan give slip på energien. For hver gang nervesystemet forstyrres i sin proces bliver det mindre og mindre fleksibelt. Dvs. det bliver sværere og tager længere tid at genoprette balancen.

Menneskets bevidsthed og mange tankereaktioner gør os udsatte for at få traumer. Men faktisk kan de samme egenskaber også bruges til at forløse traumer og genopbygge fleksibiliteten i nervesystemet.

En vigtig del af Peter Levine’s metode er at sanse forskelle i sin krop. Normalt starter man med at skabe en så afslappet og tryg situation som muligt. Bevidstheden fokuseres på hvordan det føles i kroppen. Hvordan kan du f.eks. mærke at du føler dig tryg! Slapper du af i brystet? Bliver du mere tung og varm, eller hvad? Nervesystemets naturlige mekanisme til at pendulere mellem aktivering og afspænding udnyttes. Man forsøger at styre mængden af aktiveret energi i forhold til evnen til at slappe af og give slip på den. Nervesystemet får derved mulighed for at forløse den låste energi. Dette sker bl.a. gennem rystelser, sitren, temperatur svingninger, åndedrættet, pulsen, maven der rumler, man bøvser eller kroppen laver spontane bevægelser, der fuldfører og forløser det, der oprindeligt ikke blev fuldført.

Det er vigtigt at forstå, at uanset hvad vores fornuft siger os, så har vores nervesystem reageret på en potentiel livstruende situation. At vi har et traume betyder, at selvom situationen er overstået, føler nervesystemet sig stadig truet. Der er opstået et split mellem fornuften og kroppens realitet. Der kan være meget kraftige følelser af vrede og angst forbundet med energi, der er mobiliseres af nervesystemet, for at sørge for vores overlevelse.

Vrede er, i sit konstruktive udtryk, den energi der gør os i stand til at handle og forsvare os selv og det, der betyder noget for os. Angsten er det der sørger for at vi bringer os selv i sikkerhed, ved at flytte os, når noget truer os. Det ikke at kunne forsvare sig på anden måde, end ved at stivne, blive lammet, og dermed forsvinde fra kontakten med dele af sig selv, er forbundet med dybe følelser af afmagt, magtesløshed og fortvivlelse.

Der har altid manglet resurser i en situation der er blevet traumatisk. Det kan være der ikke var tid nok, det skete for hurtigt. At der ikke var ro nok, der skete for meget. Eller at der manglede støtte, viden eller noget andet. Man kan sige der har været for meget, for hurtigt eller for lidt.

Fantasien kan inddrages frit og kreativt sammen med bevidstheden og krops sansningerne for at nervesystemet kan opleve at situationen er overstået og at der nu er resurser og muligheder tilstede, så processen med at forløse og integrere energien kan færdiggøres.
Der er en gevinst hver gang et traume forløses! Vi er nød til at lære at rumme den energimængde, der har været låst i vores krop og nervesystem. I den proces, bliver vi mere levende, taknemmelige over livet og udvikler medfølelse med andre der lider. Jo ældre og større energi mængder der har været låst i traumer, des sværere er det at forløse. Men jo større er potentialet også for at vokse som menneske.

Meget vigtigt er det ikke at forcere processen, det er nødvendigt at lytte til det tempo, nervesystemet selv sætter for hvor meget og hvor hurtigt det kan integrere.

HVORDAN JEG BRUGER SE I MIN UNDERVISNING


For mig har SE været den brik jeg manglede i min egen proces og i min undervisning. Nogle spændingsmønstre i kroppen giver ikke slip, eller kommer hele tiden igen, selvom man har lært Alexander teknik. Dette skyldes ofte uforløst energi fra traumatiske oplevelser.

Som Alexander lærer hjælper jeg eleverne til hvordan de kan give slip i kroppen og få en optimal frihed, balance og fleksibilitet. Gennem Peter Levine’s metode har jeg forstået hvorfor det for nogle mennesker kan være så vanskeligt at tillade at give slip i kroppen. Jeg har lært hvordan en fysiologisk og følelsesmæssig forløsning kan hjælpe og være nødvendig for at få kroppen og nervesystemet i balance. Jeg finder det ofte hensigtsmæssigt at lære en elev at bringe sit nervesystem og sin krop i bedre balance med Alexander teknik, før vi i fællesskab beslutter at arbejde med en aktivering af nervesystemet, for at forløse og integrere overenergien.

Samspillet mellem SE og Alexander teknik kan være meget tæt, idet stimuleringen til at få kroppen i balance kan vise behovet for at arbejde med SE og omvendt kan noget der har været låst i kroppen i mange år, have skabt en stor forvirring i kroppens balance, så der er brug for en teknik til at reetablere den.

Jeg har deltaget i et 3 årigt forløb, bestående af 6 internat kurser på 6 dage plus individuelle sessioner, hvor jeg har arbejdet med mig selv, og supervision på arbejdet med andre. Forløbet er et supplement til uddannelser, hvor man allerede arbejder med andre mennesker. Jeg har derfor været sammen med mange behandlere; psykologer, psykoterapeuter, kropsterapeuter m.fl.

Da jeg ikke har en baggrund som behandler, fokusere jeg på at undervise i hvordan du bruger resurserne i dit eget system, så du kan forløse og integrere energien i dit nervesystem. Jeg hjælper dig til at opleve hvordan det virker, og bruger balancen i mit eget system til at støtte dig, men samtidig lærer du hvordan du selv kan arbejde med metoden.

SE foreningen​​