En hjælp til at finde og styrke dine selvhelbredende kræfter

F. M. Alexanders Teknik​

HVEM VAR ALEXANDER?

​Frederick Matthias Alexander (1869-1955) var australsk skuespiller. Han reciterede Shakespeare, men fik problemer med stemmen. Han blev hæs i løbet af en optræden og havde derfor valget mellem at stoppe sin karriere eller finde en løsning.

Den behandling lægen gav, hjalp kun når han ikke reciterede. Han tænkte derfor: ”Der må være noget jeg gør, når jeg reciterer, der slider på min stemme, som jeg ikke gør når jeg taler normalt, for der har jeg ikke problemet”.

Alexander satte sig for at finde ud af, hvad det var. Han begyndte at studere sig selv i et trefløjet spejl. Han gjorde nogle opdagelser, der blev grundlaget for hans teknik. Det viste sig nemlig, da han havde løst sit eget problem, at andre opsøgte ham for at få hjælp. Han begyndte derfor at undervise i sit hjemland i 1894 og flyttede i 1904 til London. I 1931 startede han med at uddanne lærere i sin teknik​

ALEXANDERS OPDAGELSER

​Det første, Alexander opdagede, var at han ikke vidste, hvordan den bedste måde at bruge sin stemme på var. Han iagttog forskellen mellem, når han talte normalt, og når han reciterede. Ved indånding trak han baghovedet tilbage og ned mod kroppen; hvorved der kom et pres på struben og en hørlig, gispene lyd. Dette blev meget forstærket, når han skulle recitere, men tendensen var den samme, når han talte normalt.

Alexander besluttede sig for at undgå dette vip med hovedet bagover og ned, men han blev klar over, at han ikke kunne stole på sin sansning af, hvad han gjorde med kroppen. Den var upålidelig, fordi det, han var vant til at gøre, føltes rigtigt. Når han troede, han lod hovedet være, kunne han i spejlet se, at det ikke passede.

[One_half_last]Han fortsatte stædigt sine eksperimenter og blev klar over, at han ikke kunne betragte en del at kroppen uden at se på, hvad han gjorde med resten af kroppen. Han blev også klar over, at hans mentale indstilling havde indflydelse på, hvad der skete i kroppen.

Derfor erkendte han at for at finde en løsning, måtte han finde en metode, der involverede hele hans psykofysiske selv.​​[/one_half_last]

GRUNDPRINCIPPERNE I ALEXANDER TEKNIK

​Alexander måtte finde ord og begreber, der kunne beskrive det han opdagede, og den metode han udviklede.
hyveled1_15

Jeg vil give et indblik i hans teknik, og den måde den er blevet til, ved at gennemgå hans ord og begreber.​

hyvedled2_12

BRUG (PÅ ENGELSK – USE)

​Hvordan er vores organisme skabt til at fungere optimalt? Det var det studie, Alexander gik ind i, for at finde ud af hvad der sled på hans stemme, og for at finde ud af hvordan han kunne ændre det. Han brugte det engelske ord ”use” og begrebet ”the use of the self”, som også er titlen på en af hans bøger.

”Use” er blevet oversat til dansk med ”brug” og omfatter ikke kun kroppen, men hele det funktionsområde vi har mulighed for at have en indflydelse på. Han siger ”brugen påvirker funktionen” og mener hermed at vi har en mulighed for selv at påvirke, hvordan vi fungerer, hvis vi kan erstatte ”dårlig brug” med ”god brug”.​

DEN PRIMÆRE KONTROL (PÅ ENGELSK PRIMARY CONTROL)

​Alexander startede, pga. stemmeproblemerne, sine studier i området omkring hals og nakke. Han blev klar over, at det dynamiske forhold mellem hovedet, hals og nakke har en afgørende betydning for en ”god brug”.

Måden han formulerede det på er: ”hals og nakke skal være frie, så hovedet kan rettes fremad og op, så ryggen bliver lang og bred”. Herved sker der en ”forlængelse”, en slags ekspansion indefra og ud mod ekstremiteterne. Det er en Alexander lærers opgave at give sine elever både en mental forståelse og en kropslig oplevelse af, hvad dette betyder.​

HOVEDET LEDER OG KROPPEN FØLGER

​Kendetegnet for den ”gode brug” i bevægelse, er at hovedet leder og kroppen følger. Ser man en filmoptagelse af f.eks. en hest, der løber, vil man kunne iagttage, at hovedet bevæger sig fremad i en jævn bevægelse.

Sidder man på en gågade og kigger på voksne mennesker, der går, kan man se hoveder bevæge sig fremad i mange variationer af ryk og hop; dette er ikke ”god brug”.

​PÅLIDELIG SANSEFORNEMMELSE

​Den første store forhindring Alexander mødte i arbejdet for at kurere sin stemme, var hans opdagelse af ikke at kunne stole på sin egen følelse af, hvad han gjorde med kroppen.

Den sans, vi bruger til at mærke vores krop i rummet vi befinder os i, kaldes den ”kinæstetiske sans”. Hvis man beder en gruppe mennesker holde armene vandret ud til siden, vil man se mange variationer af vandret. Hvis Alexander skulle videre, måtte han finde en måde, at korrigere sin kinæstetiske sans.

Netop derfor er undervisningen i Alexander teknik nødt til at være individuel. Fordi det er din kinæstetiske opfattelse af forholdene i kroppen der skal korrigeres.​

​AT TÆNKE I RETNINGER (GIVING DIRECTIONS)

​Alexander kunne ikke gå til en Alexander lærer, men måtte støtte sig til hvad han kunne iagttage i sit 3 fløjede spejl og sine studier af ”god brug”. Ved at give slip på spændinger i hals og nakke og tillade rygsøjlen at rette sig ud, så den pegede op mod toppen af hovedet og ansigtet pegede ligefrem, samtidig med at kroppens tyngde fik lov til at give slip ned imod de vægtbærende punkter, lykkedes det Alexander at skabe det, han kaldte ”forlængelse”.

Han opdagede, at det ikke var noget han skulle gøre, tværtimod var det en naturlig mekanisme, hvis virkning han skulle undgå at forhindre. Man kan tydeligt se denne mekanisme fungere hos et lille barn, der har lært at mestre siddestillingen. Ryggen hviler ret og hovedet balancerer frit på toppen af rygsøjlen. Ved at tænke retninger, tillade forlængelse i kroppen og samtidig se i spejlet hvad der skete i kroppen, fik Alexander etableret en pålidelig fornemmelse af, hvad han gjorde.​[/one_halflast]

AT STOPPE OG HÆMME (INHIBITION)

​Den næste store forhindring i udviklingen af teknikken kom, da han, fra at finde den gode balance, ville begynde at recitere. Han opdagede at uanset hvilken handling han ville udføre, startede det spændingsmønster, han plejede at bruge, allerede når han tænkte på at gøre den ønskede handling. Lige meget hvad han ville gøre trak, han kroppen sammen; og det begyndte lige så svagt allerede i det øjeblik han tænkte på at gøre noget.

Han eksperimenterede med ikke at tænke på sit mål, men dele det op i de bevægelser handlingen bestod af. Han stoppede op, hæmmede sin trang til at trække kroppen sammen, tillod forlængelsen ved at tænke i de retninger kroppen skulle give slip, og lærte herved sig selv at bevæge sig uden at trække sig sammen.​

MÅLSTRÆB (ENDGAINING)

​Alexander fandt, at årsagen til sin anspændte måde at udføre en handling på var, at han pressede sig selv for at nå sit mål. Det var opnåelsen af målet, der var vigtigt, ikke den måde han nåede det. Det var derfor nødvendigt at tage sig af ”måden hvorpå” (the means whereby), hvis han ville forbedre sin brug og derved sin funktion. Det handler ikke kun om balancen i kroppen og den måde den bevæges for at udføre den ønskede handling, men også om den mentale indstilling.
alexander2_9

Åbenhed og nysgerrighed, nærvær og omsorg for processen kunne være nogle af de ord der beskriver den mentale side af den gode brug. Et dyr og et lille barn har stort set altid en god brug, fordi de ikke er i stand til at ”målstræbe”. Et barn skal have en vis alder, før det er i stand til at planlægge at nå noget til i morgen. Derfor er det langt mere tilstede i nuet og forholder sig åbent og nysgerrigt.

Det, Alexander lærte sig selv med sin teknik, var at sætte sig et mål og samtidig bevare et levende nærvær i processen. Han lærte sig bevidst at bruge de mekanismer der fungerer ubevidst i de fleste børn, og nogle få voksne mennesker.
hyvedled2_12

HVORDAN LÆRER JEG ALEXANDERs TEKNIK?

​En Alexander lærer kan i eneundervisning med sine hænder og sine forklaringer vejlede dig til at opleve hvor balancen i kroppen er, så holdningsreflekserne kan fungere og kroppen begynder at finde tilbage til en god brug. Dette er noget som skal opleves og bygges op som en hjælp til selvhjælp. Hovedet skal forstå og kroppen skal opleve hvad frihed og balance er. Problemet er at det ikke altid føles rigtigt i første omgang. Har man f.eks. den vane at holde sit hoved på skrå til venstre, vil det være blevet den nye normal og ens føle/sanse system opfatter det som lige. Korrigeres det vil den nye stilling umiddelbart føles som om hovedet holdes på skrå til højre.

Den mest effektive måde at lære Alexander teknik er at starte intensivt med 2-3 lektioner om ugen i f.eks. 3 uger og derefter fortsætte 1 gang om ugen en periode, måske et halvt år, derefter måske hver anden uge efter behov. Alle er forskellige og lærer forskelligt, i praksis må undervisningen indrettes efter de tidsmæssige og økonomiske ressourcer.

Jeg giver fra første lektion alle elever anvisninger på hvordan de skal træne hjemme. Det vil være en stor fordel at indarbejde en daglig træning, selvom målet er at indarbejde teknikken i alle daglige stillinger og bevægelser.


Dansk forening af lærere i Alexanders teknik